Tegne- og Maleskole
Østerbro København
Underviser
Gitte Reinwald
Vi starter der
hvor du er
At tegne og male - en oase i hverdagen
Gitte Reinwald
Uddannet teatermaler ved Det Kongelige Teater/Kunstakademiet i 1991. Siden arbejdet freelance på forskellige teatre og i Danmarks Radio. Har undervist, lavet udsmykninger og egne udstillinger. Har arbejdet bredt både med maleri, tegning og skulptur, og kan derfor også som underviser tilbyde en bred vifte af muligheder.
Kurserne henvender sig både til begyndere og øvede
Det er en lille maleskole, med små hold, derfor er det muligt at arbejde meget individuelt med billedet. Jeg underviser i tegning, oliemaleri, akrylmaleri og akvarel. Men også kollage er en god udtryksform, som vi arbejder med.
Ofte er der et tema, som jeg tilrettelægger undervisningen omkring. Henover året kommer vi ind i hjørnerne af billedkunstfaget, på mange forskellige måder.
Små hold - 7 til 8 deltagere pr. hold
Der er god plads mellem kursisterne, så vi overholder den
anbefalede afstand ;-)
Kursusforløb 2022 - 2023
Kursussæsonen går fra
september til og med maj
Følg linkene herunder til de 5 kursusperioder i sæsonen.
Jeg underviser tirsdage, onsdage og torsdage fra 10- 13
se
SENSOMMER-KURSER-2022
start i september
DAGKURSER 10 til 13
se
EFTERÅRS-KURSER-2022
start i oktober
DAGKURSER 10 til 13
se
VINTER-KURSER-2022 - 23
start i december
DAGKURSER 10 til 13
se
FORÅRS-KURSER-2023
start i februar
DAGKURSER 10 til 13
inkluderer den årlige elevudstilling
se
SOMMER-KURSER-2023
start i april
DAGKURSER 10 til 13
se
KURSER for sæsonen
2023-2024
DAGKURSER 10 til 13
Øjeblikke i kunsthistorien
Selv om farver er en gåde, kan man godt blive klogere på dem
LÆR OM AKVARELMALERI - OLIEMALERI - AKRYLMALERI - BLYANTSTEGNING
Kurser - I stille fordybelse
I roen er en ynglende inspiration, som faktisk er alt andet end rolig. Bevidstheden foldes ud som en vifte.
Gennem både korte og mere grundige øvelser
får du mulighed for at arbejde dig ind i et billede.
Der er fokus på intens undervisning som starter der hvor du er.
Har du en ide, hjælper jeg dig med at forvandle den til en spændende
opgave.
I starten af en kursus dag har jeg ofte et kort oplæg om det tema der
er i gang, eller en lille opgave der knytter sig til emnet.
Du kan arbejde med:
Akvarelfarven, den lille nemme farvelade man kan tage
med rundt i verden i en håndtaske.
Oliemaleri, på lærred, butikkerne er fulde af små og
store lærreder for tiden, Netto, Søstrene Grene osv.
For fornuftige priser kan man springe ud i at male oliemalerier.
Akrylmaleri, det hurtigttørrende medie, for dem der vil arbejde i et højere gear.
Blyantstegning, det er spændende at se genstande med blyanten, fortalt i lys og skygge.
Første gang du er her, finder vi ud af hvilket medie der passer til dig lige nu. Hvis du har nogle tegninger i skuffen eller malerier du har lavet, må du gerne tage dem med som inspiration.
Arbejdsrummet er røgfrit
Hvad er en streg
Ved at gå på opdagelse med stregen, af både kroppe
og ansigtet; kan man prøve at puffe oplevelsen af formen, rundt.
Man kan lege med stregen….for….hvad er en streg egentlig
for noget? Hvis jeg tegner en streg ---------------- sådan her, så kan
vi vel blive enige om, at det er en streg. Men hvis jeg tegner med
prikker…………..er det
så holdt op med at være en streg? Eller med krydser xxxxxxxxxxx
er det så ikke længere en streg?
Det er sjovt at tegne et flow af tegninger med krydser -
med enten blyant eller kul. Kullet slipper farven på papiret, på en
helt anden måde end blyanten. Det sværter formen op.
Eller i prikker, hvis man sætter tegningen af, kun med prikker. Prik, prik, prik, dubber man sig ligesom ind på formen. Jo flere prikker der ligger tæt, jo mere skygge kan der opstå på papiret. Tegningen lander derved et sted imellem noget der har taget form, og noget der er opløst.
- Eller leger med at lade stregen søge efter formen, ligesom tillade, at stregen kaster sig ind over papiret, uden helt at vide hvor den skal hen, for siden at give en langsom streg overtaget, der kan være den streg der vælger en form, i de mange søgende streger.
Den nøgne krop, eller, den påklædte, ansigtet eller hånden, er levnede modeller, sanset i det levende nu.
xxxxxxxxxxxxxxxxx
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Undervisningssted
Østerbro Maleskole
Øster Farimagsgade 18, kld.
2100 København Ø.
Kontakt mig for tilmelding på
Mail-form eller
telefon: 21 83 31 26